Støtte til integration og en ny start i Danmark
Støtte til en bedre integration og hverdag
Vi ved alle, at der ude i landets kommuner er store udfordringer med integration. Mange flygtninge og indvandrere har en svær hverdag, hvor hver eneste dag minder om ren overlevelse. Borgerne har behov for støtte både i familie-, arbejds- og hverdagslivet, til at få overblik over mulighederne for job eller uddannelse ud fra borgerens aktuelle situation, ressourcer og komplikationer.

hvordan Burma Tolke Center hjælper
Burma Tolke Center har som primær opgave at hjælpe til på alle fronter for at opnå en succesfuld integration. I den proces kan vi også agere som støtte-/kontaktpersoner. Vores støtte-/kontaktperson for flygtninge og immigranter går ud på at bygge bro mellem to kulturer. Det er den sociale udvikling, som netværk, skole, arbejde, familie eller andre centrale områder, der sætter rammen for den ydelse, som en støtte-/kontaktperson skal videregive. Støtte-/kontaktpersonens opgave er også at yde støtte på det nære personlige plan. Støtten afhænger af den enkelte borgers problemer, ønsker og behov.
Individuel støtte for en stærkere fremtid
Vores støtte-/kontaktperson er med andre ord til for at støtte og hjælpe flygtninge og indvandrere. For at vi kan tilbyde den bedst mulige hjælp og den bedst mulige service, lægger vi stor vægt på at arrangere individuelt tilpassede forløb. Vi vil tilpasse de forskellige krav og tilbud efter den enkeltes behov og arbejder både med fleksibilitet og stor tålmodighed.
Vi fokuserer på at få et tæt samarbejde med de relevante parter i de enkeltes omgivelser, herunder familie og sagsbehandler. Støtte-/kontaktpersonen skal styrke den enkelte borgers sociale færdigheder og psykiske ressourcer med henblik på at kunne få et hverdagsliv til at fungere, med så høj en grad af selvstændighed som muligt og med henblik på at øge den enkeltes selvværd.
